Hvad skal vi lege? Når man leger med biler, har man typisk et mål. Man kører ikke bare rundt på tur, man skal et sted hen. Det behov opfylder en garage. Og det er jo sjovere at parkere i en parkeringsbås end bare at stille bilen. De fleste børn har en fornemmelse af, at det ikke er så let at parkere. Man skal ramme inden for stregerne og bakke og dreje samtidigt. Og måske holde og vente på, at nogle af de andre biler kører. Det kræver både tid og tålmodighed, og kan optage børnene i timevis. I vores garage skal man ovenikøbet op ad to ramper og måske holde ved en bom for at komme ind og ud. På bagsiden er der mulighed for at tanke, og bag de to røde porte er der måske et værksted eller noget andet, der gør legetøjet endnu mere spændende for børnene. Hvad mere kan en lille bil ønske sig?
Garagen passer også til de fleste små metalbiler. Leveres uden biler.