Typography

Udvikling af legetøj

2 x Images

Tre til fire gange om året lancerer vi nye produkter, vi selv har udviklet med æstetik, kvalitet og læring som de bærende omdrejningspunkter. Enten er det legetøj vi selv brænder for (såsom
konstruktionslegetøj), eller også er det produkter vi udvikler via den tætte dialog med vores kunder.

Når Mads og Eva er på besøg hos institutioner og biblioteker rundt om i landet, lytter de til pædagogernes ønsker, drømme og behov og mange af vores nye produkter tager derfor udgangspunkt i konkrete udækkede behov eller ønsker i en institution.

Jævnligt går Mads og Eva fra et besøg med inspiration til et nyt produkt, ud fra en undren om, ”hvorfor kan man ikke få...?”
 
Herefter modnes ideerne i tæt dialog mellem Eva, Mads, Nis, institutionen og et par pædagogiske sparringspartnere, inden vores tekniske designer Erik og Nis begynder den egentlige formgivning.

Når det endelige produkt er klar til at blive sat i produktion, implementerer vi det nye produkt i samarbejde med vores tekniker, Mr. Hoa, og produktionsteknikkerne på fabrikken i Vietnam.

Vi har lavet meget konstruktionslegetøj, primært fordi jeg selv synes at det er sjovt at bygge op og opføre noget smukt, få noget til at ligne eller udvikle en funktion. Derudover har vi udviklet kulisser såsom ridderborge, piratskibe, eventyrslotte, som appellerer til at bruge sig selv i legen, og lege med virkeligheden.

  •  mg 0138 nis portræt udvikling copy
  • sdds
  •  mg 0518 copy 1200x800
Typography

Vi ved fra vores egne børn at rollelege er essentielle for deres psykiske udvikling. Børnene har brug for et trygt sted hvor de kan lege med alle deres følelser, og de har brug for at lege med virkeligheden, så de lærer den at kende. Samtidig er den forhandling, der foregår i samspillet med de andre børn, en forudsætning for at lære at samarbejde og udvikle sociale kompetencer resten af livet.